Forsiden
OM COMPETENCE - OM VISMA - PRODUKTINFORMATION - REFERENCER - NYHEDER - SEMINARER OG KURSER - SUPPORT
Nyhedsbrev december 2005
  nyheder
   
  Nyhedsbreve
   
  Presseklip
   
   
   
   
 

Nyhedsbrev december 2005

Velkommen til endnu et nyhedsbrev fra Competence.

¤ Frameld dig vores nyhedsbrev her >


Nyhedsbrevet er tiltænkt alle Visma-brugere, og skal give inspiration i brugen af Visma.

Får dine kollegaer denne nyhedsmail?

Hvis ikke kan du blot videresende denne mail til dem, og de kan derefter selv tilmelde sig herunder.

¤ Tilmeld dig vores nyhedsbrev her >

Nyhedsbrevet kan frit videresendes til alle interesserede, men må ikke eftergøres eller gengives uden skriftlig tilladelse.

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

  • Nyt fra Competence og Visma

  • Seminarer hos Competence

  • Kurser hos Competence
  • Ny e-handelsløsning fra Visma

  • Ny løsning for Business Intelligence fra Visma

Nyt fra Competence

Nyansættelser

Siden sidst har vi budt velkommen til Peter Larsen, Anders Nielsen, Simon Toft-Jensen og Ole Villumsen.

Peter og Anders er ansat som ERP-konsulenter. Peter er tidligere økonomidirektør, og har arbejdet i 8 år med Visma. Anders har arbejdet som økonomiansvarlig i handelsbranchen, og 5 års erfaring med Visma.

Simon er ansat som konsulent, og har udover 1 års erfaring med Visma, erfaringer især indenfor integration og programmering. Simon vil primært beskæftige sig med integrationsopgaver i relation til Crystal Report og Visma Zpider m.m.

Ole er en gammel kending i Visma Business-branchen, og en gammel ven af huset. Vi er glade for at kunne byde over 12 års erfaring med Visma Business velkommen til Competence. Ole vil beskæftige sig med salg og marketing.

Dermed udgør vor samlede medarbejderstab 9 erfarne Visma Business-konsulenter.

 

Nye lokaler

Vi er flyttet til nye og større lokaler centralt i Herlev, og flytningen blev fejret med en velbesøgt reception den 28. oktober, hvor mange kunder lagde vejen forbi. Har du/I ikke set lokalerne og er du/I i nærheden, så kom endelig forbi til en uformel præsentation.


Nyt fra Visma Software

Visma Software har for nylig frigivet version 4.60.2 af Visma Business, og vi venter i skrivende stund på version 4.60.3 (ultimo december 2005). Vi anbefaler vores kunder, at de afventer 4.60.3.

Der er generelt ganske mange nye funktionaliteter i 4.60, som efterhånden har kørt test hos flere forskellige kunder siden november måned:

  • Ændringslog – man kan nu definere, hvilke system- og dataændringer der ønskes logget
  • Brugerdefinerede genvejstaster (CTRL+SHIFT+) – du kan selv definere dine egne genvejstaster
  • Udfyldningsregel – nu har vi både en "Skal være udfyldt" og en "Bør være udfyldt"”
  • Opdaterede hjælpetekster med Release Notes inkluderet
  • Udskrifter - nu kan udskrifterne vise de udvalg og sorteringer er foretaget
  • Kontoudtog – nu kan både transaktioner og åbne poster vises i samme udskrift
  • Genudskrift - Rentenotaer, rykkerbreve, tilbud, ordebekræftelser, fakturaer m.m kan nu gemmes i dokumentarkiv ... og derfra kan de genudskrives præcist som de oprindeligt blev udskrevet
  • TIFF-udskrifter kan erstattes af PDF-kopier
  • Mulighed for afbrydelse ved fakturamodtagelse
  • Desuden er flettemulighederne i Word udvidet, ligesom der er kommet flere faciliteter til produktion

Og mange andre faciliteter, som vi gerne belyser yderligere ved henvendelse.

¤ Kontakt os derfor for at aftale opgradering til version 4.60 >


Seminarer

Efter flytningen har vi mulighed for at udnytte de nye og større lokaler til afholdelse af seminarer med præsentation af aktuelle emner for både kunder og emner.

Det første blev afholdt den 30. november og omhandlede Document Center til Visma Business , hvor vi på 2 timer præsenterede fordele og muligheder i denne tillægsløsning.

¤ Læs mere om Document Center her >

Vi fortsættter successen, og har derfor foreløbigt planlagt følgende seminarer:

  • Torsdag den 26. januar 2006 kl. 9 - 11 afholder vi seminar om Visma' Business's egen E-shop / webshop, der er nyudviklet til afløsning af den hidtidige e-business løsning. ¤ Se mere her >
  • Tirsdag den 7. februar 2006 kl. 9 - 11 afholder vi seminar om CRM totalt integreret i ERP-løsningen, Visma Business. ¤ Se mere her >
  • Tirsdag den 28. februar 2006 kl. 9 - 11 afholder vi seminar omkring vor brancheløsning til rederibranchen baseret på Visma Business. ¤ Se mere her >
  • Tirsdag den 28. marts 2006 kl. 9 - 11 afholder vi seminar omkring finplanlægning og produktionsstyring i Visma Business. ¤ Se mere her >

Kurser

Vi afholder løbende kurser i brugen af Visma Business og dertil knyttede produkter. Foreløbigt har vi datosat følgende kurser:

  • Udnyt potentialet i Visma Business ved effektivt at bruge faciliteterne til selv at kunne tilpasse skærmbilleder m.v. Tilmeld dig kurset i design, 30. - 31. januar. Læs mere her >
  • Udnyt integrationsmulighederne mod f.eks. Word og Excel. Tilmeld dig kurset omkring integration mellem Visma Business og Microsoft Office den 27. februar 2006. Læs mere her >

For yderligere at optimere vores kunders brug af Visma Business, planlægger vi løbende at afholde forskellige kurser. Har du nogle emner, du godt kunne tænke dig at sætte fokus på, så fortæl os om dine kursusønsker. Vi planlægger f.eks. et kursus i rapportering, som vi håber at kunne afholde i foråret 2006.

¤ Fortæl om dine kursusønsker her >


Få en gratis e-handelsløsning

Visma Software A/S lancerer i januar 2006 sin nye e-handelsløsning, Visma Zpider.

Visma Zpider er 100% integreret til Visma Business, og giver mulighed for på enkelt og nemt at præsentere og sælge sine produkter på Internettet.

Visma Software vil gerne give alle kunder mulighed for at bruge Internettet mere aktivt. Derfor tilbyder de i en begrænset periode, at man kan erhverve Visma Zpider helt gratis.

... og med småt :-) kan i den forbindelse anføres følgende:

  • Kampagnen gælder indtil 23. februar 2006
  • Der skal betales brugs- og vedligeholdelsesafgift fra bestillingstidspunktet (ca. 1.500 årligt)
  • Kampagnen gælder kun for versionen med op til 1.000 årlige e-handels ordrer.

Competence har i samarbejde med Visma Software implementeret pilotløsningen hos en af vores danske kunder.

¤ Kontakt os for at høre mere om, hvordan I nemt kan komme i gang med Visma Zpider >


Månedens tema – Business Intelligence

I øjeblikket kan man ikke åbne en erhvervsavis, uden at der skrives side op og side ned omkring Business Intelligence, også kaldet BI... men hvad er det for en størrelse, er det bare endnu et buzz-word fra IT-branchen?

Kort og godt, så er BI en måde at anskue og analysere dine data på. Modsat deciderede rapporteringssystemer med fokus på tal, rækker og kolonner, så er BI typisk meget grafisk orienteret. Det er beregnet til at skulle give et hurtigt visuelt indtryk af status på f.eks. budgetopfyldelse eller andre interessante benchmarks.

I eksemplet herunder, hvor nogle tal præsenteres dels i et pivot-diagram, og dels i form af nogle "speedometre":

Visma BI baserer sig på Visma's egne faktiske tal i databasen, og sammenhængen mellem kundetabeller, og kundetransaktioner m.m. er så defineret på forhånd i applikationen. Det er altså opbygget efter fuldstændigt samme princip som f.eks. Visma Report Center, og fungerer i princippet ligesom når man i Excel trækker dynamiske tal direkte fra Visma Business.

Det smarte ved Visma BI er blot, at det er krydret med en masse grafiske elementer, der gør det overskueligt og hurtigt at se status. Derudover kan rapporterne distribueres via en standardbrowser.

Competence har i samarbejde med Visma Software og Acinta for nyligt implmenteret den første Visma BI løsning hos en af vore kunder.

¤ Læs mere om Visma BI her >

Kampagnepris

På baggrund af special tilbud fra Visma Software A/S og Acinta ApS kan vi indtil 31. januar 2006 tilbyde løsningen til rabatterede priser. En løsning koster i kampagneperiode ca. mellem 30.000 og 50.000 kr.

¤ Kontakt os for kampagnepris på Visma BI >


Vi håber at nyhedsbrevet var interessant, og skabte lidt inspiration for yderligere udnyttelse af Visma. Send det derfor meget gerne videre.


Vi udsender dette nyhedsbrev regelmæssigt pr. mail til alle interesserede. Måtte der være nogle spørgsmål, hører vi naturligvis meget gerne fra jer.

Med venlig hilsen
Competence